23. november 2016

El Fuerte var dagens program. Bjerget er kendt langt tilbage til midt i 1500 tallet, hvor Maurne der ikke ville overgive sig til de kristne.

El Fuerte var Maurnes sidste flugtsted, og da deikke kunne komme fri valgte de at kaste sig ud i intetheden. Hellere døden en overgive sig og blive slaver.

Ruten går stejlt (meget) op fra den gamle bydel og op mod El Castillo der er en gammel borg. Stenene fra den blev i øvrigt båret ned da man byggede den gamle sukkerfabrik.

Herefter går det igen opad (stejlt) forbi de gamle vandreservoirer El Pozo de Lizar der stadig benyttes til at bringe vand til Frigiliana. Disse blev etabletet af araberne der var langt forud for vestens teknologi.

Nå vi skulle jo derop ad. Turlederen havde sagt noget om, at det var kun de første stigning op til vandreservoir der var stejl og streng. Ellers var det lidt og og lidt lige ud og lidt ned – ikke noget at skrive hjem om. Det skulle så vise sig, at det var en lettere omskrivning af de faktiske forhold.

Det vi fandt ud af undervejs var, at det var hele ruten def var stejl nogle steder en del, andre steder meget. Og flere talte om, at vi jo også skulle ned igen – eller???

Jeg nåede op så jeg kunne se toppen, og på hvilestedet sagde min vejrtrækning tak for i dag. Jeg kunne og skulle ikke videre op. Hjælpeguiden sagde “but you didn’t reached the summit” Mit svar var: “Well I reached my summit”, hvilket han accepterede.

Selvom vi ikke var helt deroppe fik vi et view over området – VILDT.

En af deltagerne havde problemer med sine støvler. De var ved at tabe sålerne så vi måtte forbinde dem med sportstape jeg havde med.

Og så gik ned igen mod byen. Og uha uha det var en stroppetur; men vi nåede ned. Og den kolde øl smagte godt – nej dejligt. Så hjem og købe ind til aftensmaden,

Vi havde besluttet at lave mad i huset i dag, og jeg lavede stegte kongerejer og en pastasalat.

Nu er klokken ved at være sengetid

God nat

Dagens tur ca 6,7 km tid ca 4 timer.