18. november 2016

Denne andensidste dag før alle deltagerne ankommer (på lørdag) vidste vi egentlig ikke hvad vi skulle bruge dagen på. Jeg ville gerne have en slappedag, så Klaus foreslog at vi tog til et sted han gerne ville udforske Sierra de Castril, et naturresevat. Specielt med dette er, at for at kommer helt derind skal man for det første køre langt ad grusveje (uha uha jeg var passager – en opgave i sig selv), gå på en form for træbro der vist engang var et jernbanespor ind til et kraftværk og udmundingen af floden.

Stedet er i øvrigt kendt for hikere netop fordi det en en ‘miniature’ udgave af Caminito del Rey (Den lille kongesti).  Turen derop er noget særligt – bortset fra motorvejen der faktisk var fantastisk – trods alt, selvom billeder ikke er sagen her.

Alligevel kan et opdæmmet område blive flot. Og dette må være beviset derpå:

Og da vi kom tættere på viste naturen sit sande ansigt. Dette syn får man bare ikke sådan lige foræret.

Vores mål var at gå helt ind til det gamle elværk; men desværre var der pligter og tvangsarbejde i Frigiliana – vi skulle jo gøre klar til de andre deltagere kommer lørdag – så vi måtte vende om gør oplevelsen – SURT. Men der er altså romantisk deroppe.

Jeg tror det kræver nok en heldagstur evt med overnatning.

Nå vi ankom da i god ro og orden selvom hjemmesidens anvisningen var lidt mangelfuld. Vi måtte spørge om vej hos El Camilijto – en campground. Jeg talte dansk og ejeren af området svarede på spansk, og vi forstod hinanden. Klaus var målløs – han troede simpelthen ikke på det. Men vi fandt derop efter mine spørgsmål og gans anvisninger.

Nå tilbage igen – det tog ca 2 timer, ned i Lidl og købe ind for at fylde deltagernes køleskabe op for de første dage.

Aftenens højdepunkt var, at Klaus og jeg skulle checke byens nr, 1 restaurant The Garden. Åh det var god mad. Klaus fik Falafel og Prawns. Jeg fik Falafel og kyllingesalat med en dejlig skimmelost. WOW det var godt, så det blev simpelthen besluttet at det var der vi skulle afslutte denne tur.

På vej tilbage til vores skjulested måtte jeg lige besøge den lokale. Og bemærkelesværdigt var det lige at alle mænd sad med deres mobil og havde ikke tid til hverken ‘Hola’ eller ‘up yours’, så jeg gik igen efter en enkekt.

Det var en dag med en god blanding af turisme, vandring og tvangsarbejde.

God nat. I morgen skal jeg flytte bolig. En turleder skal have mit rum, ja træerne vokser jo ikke ind i Himlen. Der er altid nogen tættere på tingene – ikke sandt??