11. maj 2015

Ok det at checke ind  var jo ikke så slemt – især når der var supervision fra en  ‘Grøntrøje’.
Og flyveren ser heller ikke særlig farlig ud.

Endelig ude. På Bornholm bliver vi mødt af dette skilt.

Tænk engang turen tog kun 30 danske minutter.

Og tænk min bagage var med,  så det var bare på med rygsækken og mod Rønne og en god lunch.

Omvæltningen var vild. Fuglene sang og bølgernes lyd mod stranden gav i den grad en ro inde i mig som jeg havde savnet efter alt det uro der har været i mit liv de seneste år.

Dejligt at få hjernen blæst lidt ud og få erstattet de negative tanker der er blevet presset ind i mit hoved i de seneste år, med gode positive tanker.

Op ad Bornholms østkyst gik turen så ad Kyststien. Forbi de historiske punkter der er der. Jeg vidste ikke at tyskerne havde en ubådsbase i dette område; men det havde de, og englændrene ‘ødelagde’ tyskernes plan.

Og alligevel er der romantiske steder på turen. Se bare her:

Tænk engang, der har levet mennesker i området siden mange år f.kr. Vildt.

Derefter var det så mod Hasle hvor jeg  skal overnatte på Danhostel. Tænk engang – Danhostel er en vandrehjem hvor vandrere normalt kommer med deres rygsække. Og ikke mindst hvad har vandrere med – ja soveposer.

Men Danhostel tillader IKKE soveposer. Man må gerne tage eget sengetøj med. Men i Danhostels optik er sovepose, lagenpose eller bed-bug-sheet IKKE sengetøj. Pengemaskine i min verden 60,00 dkr kostede det.

Og tænk engang de tager 20,00 kr for en kop kaffe. uha uha.

Her i området hersker kragerne. Deres skrig er i meget generende for freden. På den anden side skal de jo også være her.

Nå men lige nu er det bare afslapning. ‘Mor’ har lukket biksen og kaffemaskinen er U/S då det er godt at jeg selv kan stå stå for ‘aftenkaffen’.

Tænker man så på, at jeg blot skal have en køje, er det måske overkill at give mig en 4-sengstue; på den anden side kan jeg jo brede mig.

Og så er jeg tilbage fra udkantsdanmark, hvor alt forgår på bornholmsk med undtagelse af ‘ferdene’, hvor ‘mutti’ på Hasle havns cafe faktisk kom fra Århus.

Dagens trip 18,7 km. opstigning 386,0 m

I  morgen går det så mod Gudhjem hvor jeg forventer at finde ‘gudernes hjem’.
En sej tur – glæder mig helt vildt!!!!!