17. Maj 2017

Irun – San Sebastian 26,5km

Vi kommer nok ikke udenom, at Spanien rent wi-fi er i udkantsområder, flere steder hedder det “WI-FY” (mon det er derfor??).  Jeg har derfor opgivet at lægge billeder ind. De må komme senere.

Det var en anelse svært at få sovet i nat; mon det var spændingen?? Og op kom jeg da også selvom der ikke var morgenkaffe.  Oppe og ude af pension Bowling og lige op på caminoen, hvor skilte viste vej ud af byen og så til venstre. Fik lige et glimt af kirken – eller kapellet der er tilegnet apostlen Jakob.

Og så gik det bare opad blandt gamle huse der måske kunne fås som håndværkertilbud. Det er som om husene hernede blot forlades og så lader man dem bare forfalde. Specielt et hus med fed udsigt over marker og ikke mindst Irun stod som en ruin.

Nå det kunne jo ikke blive ved med at gå. Mit tøj var drivvåd og jeg nået skifte tee-shirt midt i det hele. Ja ja der blev kigget!!

Endelig nåede jeg kirken og fik lidt at spise og en god tår vand. Caféen var lukket, så efter et besøg i kapellet (der fik jeg ingen stempel) var det bare opad igen.

Jeg havde valgt ‘den lettere’ vej på østsiden af bjerget fremfor at gå på toppen. Flere sagde at det var besværet værd fordi man kunne jo kun se havet!!! Men selvom det var den ‘lette’ sti jeg valgte synes jeg nu ikke den var let. Der var også en ældre italiener der kollapsede undervejs – de fik ham på højkant igen.

Stien var en mellemting med fjeld og store løse sten med et par steder med god skovsti med fantastiske udsigter. Og det gik da også ned med 6-7% fald.

Da jeg nåede frem til Pasaje de San Juan kunne jeg simpelthen ikke mere med den stejle vej ned og ville gerne sige stop. Men så så jeg at kl. kun var 12, så var svaret jo lige der – fortsæt!!

Jeg tog færgen over havnen og mente godt at jeg kunne gå videre hvis jeg overtalte pusselankerne og lovede massage når vi nåede frem. Jeg måtte også love en kold øl; men det er en anden historie.

Husker lige på, at jeg har været i denne havn som dreng nemlig med Mille Herring som jeg var på sommertur med.Jeg kunne endda huske præcist hvor vi lå til kaj.

Nå men hen til trapperne der gik op til kanten af bjerget. Jeg ville sværge på, at der var over 10000. Jeg stoppede med at tælle ved 500 så så mange var der i al fald. Og derfra gik det opad igen ad en vanskelig sti.

Et par km før byen  lå der et albergue og en bar (eller omvendt), meget  fristende; men jeg ville nu gerne ind til San Sebastian, hvilket jeg så gjorde. Der blev kigget efter mig, jeg må have set ud som jeg havde vabler. Fulgtes med en ældre canadier der gik ligesådan. Et kønt syn.

Vi fandt ud af, at alberguerne lå lige før vi gik ned ad bakke, så skulle vi der hen skulle vi op igen – No Way!!!

Så canadieren gik helt i stå og så udover vandet.  Jeg gik op mod byen for at finde et sted. Det var dog umuligt.  Alt var optaget pga en konference i byen. Så var ‘gode dyr rådne’, så jeg tog chancen og bevægede mig (langsomt) ned mod den gamle bydel og fandt da også et ok sted. Bad, massage og øl som jeg havde lovet.

Nu er dagen så gået på hæld, og selvom det mildt sagt var en helvedes dag har den været god og jeg er glad for de ca 26km jeg  her gået.