26. Maj 2017

Santoña – Güemes ca. 23km

Heldigvis sov jeg ved vinduet hvor der var en let brise på en varm nat. Interessant nok ville ham der lå længst væk fra vinduet have det lukket. Men der satte jeg foden ned. Han forstod ikke hvad jeg sagde men forstod hentydningen: Rør det vindue og du er ‘død’.

Jeg havde lidt problemer med at få mine ting samlet; men kom omsider på vejen ud af Santoña, hvor jeg øjensynlig kunne gå to veje. Ad landevejen eller ad sidevejene der førte hen til fængslet. Det er et vældigt fængsel med en mur på næsten 100.

Det siges, at der muligvis har været en sammenhæng mellem de færgen der bragte pilgrimme over fra Laredo ikke var af Guds gode bør og rygter vil vide, at pilgrimme forsvandt på mystisk vis. Dette skulle være baggrunden for byggeriet af fængslet.  Meeeen måske er det blot rygter.

Og alligevel – der findes nemlig en alternativ rute uden om bugten (ca 12,5km) hvorom det siges, at pilgrimmene benyttede pga pirateriet.

Nå men vi skulle jo ud forbi klippen El Brusco og ja den levede op til sit navn: Brysk og og brat. DEN var brysk at komme op ad, i starten løstsiddende sand da det var væk var det blot klipper der skulle bestiges.

Ad små smalle stier gik det opad, men forventningernes glæde stod ikke rugtig mål med turen op. Bevares smuk udsigt over havet; men det var bare ned igen. Og om ikke jeg mødte mine to australske veninder på vej ned. De er bare seje. Desværre så jeg dem ikke komme ud på stranden; de var nok gået af vejen.

Det var en multilange strand som vi gik af; men det var faktisk relativt hårdt underlag, og jeg fik da skrevet en hilsen i sandet på vej mod Noja.

Efter en kop cola og en snak med en hollandsk pilgrim, var det så videre ind i landet ad små stier og veje.

Guidebogen advarede om manglende pile; men der var tonsvis, hvilket peger på en udvikling af ruten, nok pga stigning af pilgrimme. Ud i “Muh-land” var det bare, alle disse underskønne hunkønsvæsner der bare sendte vandringsmanden det ene blik efter det andet.

Ved San Miguel de Meruelo blev vi vist af til højre – op ad bakke – meeeen jeg måtte lige checke om der kunne findes en løsningsforslag,  og ganske rigtigt faldt ruten ned til landevejen igen. Gennem byen var der lagt pile ned i fortovet, så nogen må have synes det var vigtigt med en de-tour, og det viste sig jo, at denne ændring var så man kunne komme forbi kirken.

Nogle km længere fremme og ikke mindst længere oppe, var afvisning til venstre, mens et officielt skilt sagde ligeud. Men det var faktisk for at vise pilgrimmene frem til et helt specielt albergue: ” Albergue de peregrinos Cagigal” også kaldet: “Albergue La Cabaña del Abuelo Pueto” oprettet af fader Ernesto. Et sted der sender pilgrimmene tilbage til 70′-ernes livsstil.

Da jeg kom blev jeg lidt overrumplende budt velkommen med: “Velkommen, sætter dig til bords, vi skal lige til at spise”. Jeg var slet ikke parat og fik ikke spist meget salat blot drukket næsten en hel kande vand. Men linsesuppen med en sags medister i, røg ned i en større mængde.

Har fået en køje ved vinduet, fået bad – Ingen øl – blevet registreret og fået oplyst, at der er fællesmøde kl 1930 med efterfølgende middag. Det er jeg spændt på. Det viste sig, at det var et foredrag om stedet og fader Ernesto der havde startet stedet og ikke mindst hans fantastiske liv.

Og om ikke de to tøser dukkede op nogle timer efter mig. Samtidig hørte jeg dansk tale og fandt sammen med to danskere og en nordmand der var på vejet SdC. Vi havde en dejlig middag med et par flasker vin sammen og jeg fik talt både dansk og engelsk – hyggeligt.

Nu er vejret fint igen efter en thunderstorm der tog alt lyset, der dog kom igen efter ca en halv time. Bemærk at fordraget blev så bare holdt i mørke.

Efterfølgende fik jeg lokket et (to) glas rødvin ud af en frivillig, ligesom vi skulle smage noget hjemmebrændt som bestyreren ikke måtte vide om.