18. Maj2017
San Sebastian – Zararutz ca. 18,5 km
Dagen i dag var på flere måder spændende. Guiden lovede, at dagen ville ikke være så hård som i går; det var så med fortolkning. Korrekt at den ikke var lang og at stigningerne ikke var samme længde; meeeen. ……
Dagens rute var nok en af de mest historiske, det var simpelthen her datidens pilgrimme gik. Vildt at jeg går på en vej hvor pilgrimme har gået gennem tusinde år. Og ikke mindst var en stor del af ruten en gammel ‘bondevej’ fra tilbagetog 1100 – tallet. Det kunne man bla. se på planlægningen af stien/vejen med flade sten, tænkte på at deres liv må have været virkeligt hårdt.
Nå men tilbage til guiden der omtalte, at på denne rute kunne man se og høre vandets lystige brusen blandet med fuglelivet i bjergene og ikke mindst vinden der sørgede for træernes sagte deltagelse i romantikken – – NOT.
Dagen bød på en strid pålandsvind ‘lige i snotten’ som vi kender det fra de hjemlige sejladser. Regn i stride strømme – der lærte pilgrimmene, at kende forskel på heavy regn og rugtig heavy regn. Men det var selvfølgelig også spændende oplevelser undervejs – regnen på trods.
Undervejs havde en tidligere pilgrim sat en stade op, hvor man gratis kunne få vand, skrive i ‘logbogen’, få et stempel og læse et par ord i en bog der lå ved siden.
Og være med mig lidt og bedøm selv: Det blæste en pilkan og vinden legede med siderne i den bog der lå der. Da jeg kom til bordet stoppede vindens leg og stoppede på en side hvor dette var skrevet – på dansk:

Citat: “Når en gammel mand, der ser tilbage på sit liv, er det en af de ting, der gør stærkest indtryk på én – at det eneste, der har lært én noget som helst, er lidelse.
Ikke succes, ikke lykke, slet ikke noget i den retning. Det eneste der kan lærer én, hvad livet drejer sig om er glæden ved at forstå, glæden ved at komme i kontakt med hvad livet virkelig betyder er lidelser, plager” Citat slut
Alt andet på trods er det vildt, at denne side blev vist. Det vil jeg diskutere med mig selv de nærmeste dage og se om svaret er der et sted.

Nå vi – der var vel en lille håndfuld pilgrimme denne dag – ankom til Zararutz i nogenlunde god ro og orden. Vi var flere der søgte ind på det første og bedste albergue albergue i byen. men det var der flere der havde, både pilgrimme og andet godtfolk, så vi blev afvist. Til alt held var ‘albergue-mutter’ sød at booke flere af os på en lille pensionat Txiki polit, hvor jeg fik et værelse med eget bad og et tilbud om at tørre mit tøj, for selv mit tørre tøj var vådt med undtagelse af mine sokker.

En rundtur i byen med lette indkøb blev afsluttet med et måltid mad med tilhørende Vino Tinto. Og så i køjen.
I morgen skal en svær beslutning tages: skal jeg gå langs vandet og mødes med ruten i Getaria, eller skal følgende pilene over bjerget.
Nu må vi se.
Hi Fleming Again walking? I wish you all the best. Unfortunately I don’t understand your danish text. A big hug