24. Maj 2017

Pobeña – Islares ca 23km

En sjov parantes fra i går aftes. Bemærk at der var ankommet en masse unge mennesker og deres lydniveauet var ret højt faktisk. Men lige før kl blev 2200 stod en af pigerne parat og på slaget 2200 sukkede hun lyset og der var bare ro på salen – sådan.

Alle andre end de unge begyndte plastposeshowet allerede kl 0515, og selvom jeg prøvede kunne jeg ikke sove. Holdt dog ud til kl 0545 hvor jeg måtte op. Tænkte også på, at der kun var 2 toiletter til ca 40 pilgrimme,  så det er om at stå først i køen.

Efter en kop kaffe og den triste nyhed om Mancherter (rigtig stavet??), var det på ruten igen. Startende med ca 119 trin op (ja jeg stoppede med at tælle ved 21) var der lagt op til ??????, men det var der nu ikke, derimod en superskøn morgenudsigt. Og stien blev blot ved og ved, man kunne følge solen komme højere og højere op.

Kom også forbi stedet hvor man i tidernes morgen udskibet malm ligesom  vi kom forbi stedet hvor man høstede tang i det kystnære område hejste det de ca 50m op hvor de tørre og lastede det.

Selvom der var stejle skrænter græsser der kreaturer der alligevel – vildt med kun en halv meter afsats. De stod bare der som om de diskuterede hvem der skulle flytte sig. Der var jo lidt langt ned.

Varmen kom selvfølgelig og det blev tid til korte tør.  FOR FILAN jeg havde tabt/mistet min guidebook shit,  nå men at gå 6 km tilbage var ikke et issue, så den var tabt. Håber blot at finderen får glæde af den. Et par km senere skulle jeg skifte fra solbriller OG MINE BRILLER VAR VÆK. Dejlig dag ikke sandt, jeg havde hvilet en km tilbage så jeg måtte tilbage; men nej. Den var værre, og jeg tænkte og tænkte hvad jeg så skulle gøre. Pludselig kom det til mig, at jeg måske lige skulle checke de lange bukser, og der lå de selvfølgelig. Det bragte lidt tårer til ansigtet.

Med den oplevelse gik det så frem mod Castor Urdiales ad landevejen, heldigvis kølede en svag brise ind fra vandet og gjorde det holdeligt.

Og så endelig nede på waterfronten og frem med en pause, hvor der

i øvrigt var en måge der sked på mig. Nå videre efter en god pause og så mod Isales,  hvor vi dog skulle op på toppen på sæteren.

Specielt for stedet er en klippe der strækker sig ud i vandet. Den ligner en hval og er derfor fået navnet la Ballena.  Vi kom til alberguet men der var midlertidigt lukket.  Heldigvis havde en tysk pige checket at vi kunne bo på campingpladsen der havde telte til peregrinos og jeg deler så telt med tre andre, to tyske piger og en østriger. En anelse grænseoverskridende men ……

Der ligger tre restauranter i området og jeg skulle vælge en til min dinner – den en havde seafood – ikke mig. Den anden pizza så det valgte jeg – puha med ost, masser af ost. Den tredje var på campingpladsen – jah ok.

Nå men nu sidder jeg her og hører svagt fuglefløjt tit overdøvet af bilernes støj på motorvejen et par hundrede meter væk. Men pyt nu med det – snart køje tid efter en dejlig dag.