27. april 2016
Santiago de Compostela – Negreira ca. 22 km
Fik ikke rigtig sovet i nat. En masse støj og sang fra gaden, festlig nok; men måske bedre hvis jeg havde deltaget.
Hotellet virkede rundown og havde en odør af fugt fugt og atter fugt, så jeg blev nødt til at sove med åbent vindue.
Jeg var på bar i aftes og de lovede at de blev serveret morgenmad kl 0800; men der var ikke åben så jeg måtte ned på et lille sted overfor det gamle Pilegrinosoffice – god servering. Faldt i snak med et par franskmænd der ligeledes skulle til Camino Finisterre.
Min guidebook spurgte om jeg vil tage mig tid til reflection. Og det ville jeg gerne, det er jo ligesomdet det hele drejer sig om; men det ville vise sig ikke at være så nemt.
Men det der med vandrestav skulle også løses. Eneste sted var en lille på på pladsen foran katedralen hvor jeg så måtte give 8€ for den. Nå shit – det værste var nu at jeg ville ned til det nye Peregrineoffice for at få et stempel i mit Credential. Og hvad stod der der ca 20 vandrestave til fri afbenyttelse. Nå shit – der var kommet vagt påså jeg måtte tømme min rygsæk i et sikkerhedscheck. Nå shit.
På vej ud af byen blev jeg anråbt af en der troede jeg havde taget hendes Credential, så jeg var igang med at tømme min rygsæk da hun fandt den i sin lomme. Nå shit jeg fik et kæmpe unskyldningskram.
Det var lidt svært med pilene på vej ud og jeg blev inhentet af en tysker der gik uden kort eller noget. Han koplede sig simpelthen på nogen med kort. Vi gik lidt forkert men fik hjælp af Politiet til at finde vejen.
Op og ned gik det til kaffen 7-8K fremme. Vi fik sagt farvel til katedralen.
Der forlod jeg tyskeren, det var lidt svært at kommunikere, jeg kan ikke tysk og kan kunne ikke dansk eller engelsk.
Ved Augapesada gik det så op – altså sådan rigtig op, på 2,8K gik vi fra 20 til dig 275 o.h. det var hårdt. Ned kom jeg – og de andre pilgrimme, og ved broen over rio Tambre måtte jeg tage et hvil og mærke historiens vingesus.
Den – historien – vil vide, at Gud ødelagde broen for at forhindre den romerske hær at forfølge St. James’ decible. Skulle man komme i tvivl kan man se ‘ beviset’ på Concello de Negreira.
Kommer man ind i byen ser man den store statue af en rigtig pilgrim, der er med til at give indtryk af byen betydning for pilgrimme på vejen til Finisterre.
Ellers er Negreira en ikke særlig køn by; men de kører som ….. de holder ikke tilbage for fodgængere i feltet.
Imorgen går pilgrimmene gennem byporten der er noget speciel; men mere om det.