28. april 2016
Negreira – Olveiroa ca 33 km
Dette skulle så være turens længste, og jeg må sige, at det føltes også sådan. Lige fra starten var der lagt op til, at vi skulle arbejde os op mod Monte Aro 555m.o.h. Vi kom nu ikke helt op; men gik uden om i en højde på 420m.o.h.
Det var en lidt kedelig dag uden de store hændelser. Man kan, at Eukalyptus træerne vinder meget indpas i landskabet. Det giver en del god skygge for den kraftige sol, havde de ikke været der var jeg kommet hjem solbrændt på venstre side af ansigtet og hvid på den højre.
12K før det første seriøse vandhul A Nosa Casa hvor der blev serveret cafe Americano (læs dejlig kold øl) og æbletærte.
Landskabet var meget vekslende her, med skov og marker. Værst var markerne hvor landmændene skulle sprede staldenes efterladenskaber. Det var ikke lige duften af roser.
Ellers var det godt at gå helt i mit eget tempo, flere pilgrimme overhalede mig. Faktisk efter hver af deres pauser kom de forbi, nogle mistænkte jeg for at deltage i kapgang – pjat.
Ellers var det blot hovedet i jorden og tænke indad og bare derudaf. MEN husk at holde øje, de køre som sv…. selv på de mindre grusveje. Så det er kluden for ansigtet så man ikke sluger al det støv.
Efter Maronas begyndte jeg at blive urolig for vi skulle snart kunne se søen Embalse da Fervenza. Og da ruten gik højere og højre må vi da snar kunne se den.
Og pludselig var den der, jeg var længere fremme end jeg troede hvilket gav lidt ny energi til bimserne.
Så nåede jeg Olveiroa, og byskiltet var lavet i kunstgræs – meget fint. Jeg fandt hurtigt pension Loncha. Et ok sted med bar og restaurant. Lidt dyrt men godt med mig eget bad og min egen seng.