29. april 2016
Olveiroa – Finisterre ca 31 km
Casa Loncho var et ok sted at overnatte; men jeg skal jo videre. Så op og få noget morgenmad og ud på landevejen.
En smuk morgen op imod vindmøllerne der stod der i morgensolen. Lyden fra møllerne gled sammen med lyden fra de forskellige vandfald fra Rio Santa Lucia. Skønt syn med søen i dalen og skoven.
Over den helt nye bro over Rio do Hospital og op til Logroso der blev grundlagt under Napoleons krig mod denne del af Europa.
Just før Hospital blev pilgrimmene advaret om at de næste 15K kunne man ikke vådt eller tørt, og stedet anbefalede derfor at vi tankede op, hvilket alle så gjorde. Det lød så farligt; men det er kun 15K.
Nå op til stedet hvor vejene skiller. På vejen op var der- på toppen af en høj – anlagt en stenfabrik. Helt ærligt- noget grimmere er sjældent set.
Stenen peger på venstre mod Fisterre (Finisterre) og højre mod Muxia. Jeg havde endnu besluttet mig hvilken jeg skulle vælge; men det lød bedst at dette pilgrimage skal slutte i Muxia, så jeg gik til venstre.
Det blev en lang varm og blæsende dag, hvor solen var varm og blæsten kold. Op forbi En lillekirkeder lå ude ‘in the middle of nowhere’ Ermita Nosa Senora das Nieves. Vandet i en lille bæk skulle have en helbredende virkning; men var ikke stor nok til jeg kunne være der.
Så kom vi til det alle venter på efter turen op. Udsigten over Cee og Corcubon, det ligner rivieraen; men er det slet ikke. Videre langs vandet mod Finisterre, hvor jeg selvfølgelig skulle gå på stranden og finde min egen shell.
Endelig langt om længe var jeg i Finisterre, der iøvrigt ikke er det riviera som jeg tror jeg forventede. Jeg blev prajet af en kvinde der anbefalede et pensionat hvor jeg kunne bo billigt. 15€ for en nat. “Os tres Golpes”
Det viste sig at det lå i den gamle bydel, hyggeligt og rent værelse; men kokken havde sorte negle og børnene gik oppe op disken. Så jeg fandt et sted nede på havnen hvor jeg fik et godt måltid.
I morgen er det pausedag, og jeg skal se lidt mere af området og se lidt på byen.