30. april 2016
Cabo Fisterra 4 km

Dagen i dag var bestemt til afslapning, daske rundt i Finisterre og endelig en tur til Verden ende Finis Terre.

 

Finisterre er symbolet på pilgrimmenes søgning på løsning af ydre og indre konflikter. Det er bla derfor pilgrimme brænder deres tøj derude, hvorefter de starter et helt nyt liv – så at sige. Derude får man svar på de spørgsmål der brænder og muligvis også en løsning. Men Capo Finisterre er også stedet hvor der er 00,00K tilbage – jeg er nået målet efter ca 830Km inkl. Camino Frances som jeg gjorde aug/sep 2015.

 

I dag har jeg mødt flere pilgrimme som jeg tidligere har fulgtes med – længere eller kortere. Et par har brændt noget tøj derude, andre som jeg har forsøgt at brænde indre frustrationer eller endda få afklaret om de er værd at brænde.

Ja – tankerne er store og små på et sted som dette.

Det siges også, at lader man solen gå ned derude, symboliserer det også ‘døden’ af ens gamle liv og morgendagens solopgang vil starte ens nye liv.

For mig betød turen derud, at jeg rundede et par store punkter i mit liv. Jeg venter så at få dette be- eller afkræftet når jeg står overfor “Sanctuario de Virxe da Barca” i Muxia. Jeg forventer at se solen gå ned deroppe og glæder mig til hvad der sker.

I øvrigt ønskede jeg at fejre mødet derude med en lunch i restauranten. Det siges at den skulle være med mange stjerner. Men der var lukket og et kik ind ad vinduerne lignede det nu ikke nogen med stjerner. Det så mere ud som køkkenet vsr forladt i hast med potter og pander stadig med gammelt mad på. For ikke at tale om opvasken – uha.

Nu står den på dinner et eller andet sted, og så er det tidligt køjen – det bliver en lang dag i morgen.

Nåh – dinneren var ikke lige hvad jeg havde tænkt mig. Hjemme fra Capo Fisterre fandt jeg et sted der havde: starteres: toast med geddeost og maincourse svinekottelet. Jeg var def kl 1745 men de serverede først kl 1900, så var jeg der kl 1915. Så var det først kl 2000. Aha tænkte jeg så venter jeg til 2010; men så var det pludseligt først kl 2030. Det endte så med at jeg fik en kalvefilet (uspiselig) et andet sted. Dog blev jeg serveret en wiskey der faktisk smagte ok.

På vej hjem faldt jeg over nogle gademusikanter der spillede dejlig New Orleans musik. Fed afslutning på en god dag.

Som tidligere nævnt bliver det en lidt hård dag i morgen, så……..