25. sep.

Puentedueme – Betanzos ca. 21 km

Vågnede ved 630-tiden her på en trist mandag morgen, og kaffentørsten tvang med til at pakke og ned på gaden; men alt var lukket. Så jeg slentrede lidt rundt i byen hvor tiden har sat sit præg. Ned forbi havnen hvor tidevandet var på vej ind igen.

Fandt en lille fortovscafé lige hvor Pontedueme Bridge stødte ind i byen. Her sad Gerry allerede med sin morgenkaffe. Vi sad og betragtede al mandag-morgen-mylderret hvor folk fra byen skulle over broen mod nord og dem fra nord skulle over broen mod syd. Mindede meget om rush-hour derhjemme.

Efterhånden blev kl. så mange, at vi kunne møde de andre ved Hostal Luis’ café. Efter afregning af værelset gik det så mod Miño hvor lunch var aftalt.

Ud af byen – eller retter op ud af byen, for det gik stejlt opad allerede fra Luis’ og frem til toppen ca 1,5km længere fremme (oppe). I denne bydel ses de gamle huse, der blot er overladt til naturens angreb.

Så var det ud på landet dog mest på små asfaltveje, gennem små hyggelige byer der mest mindede om et par huse i klynge. her på landet ses en del horreos der benyttes til opbevaring af høsten. Jeg fik dog mulighed for at fortælle den ‘sande’ historie om disse horreos; selvom piger et kort øjeblik troede på den med parmafrosten i Galicien, gennemskuede de den med de gamle borgere blev sat derop.

Det blev også til et kaffehold, hvor Susan havde en Pilgrimkag med som vi skulle smage til kaffen.

Den blev nyd i dette historiske sted med en gammel romersk bro Baxoi Bridge, der står ved indgangen til et skovområde der rækker næsten til Miño.

Så gik det gennem et dejligt grønt område ned mod Miño og lunch på en lille café. Solen var rigtig kommet frem og vi nød alle, at dette var et samlingssted for pilgrimme på vej sydover.

Efter lunch gik det så videre mod Betanzos hvor vi skulle over banen. Der var et udsigtspunkt hvor ‘man skal’ have et billede fra. Jeg fandt ud af, at der er en lille skuespiller gemt i mig. Jeg kan ikke med højder og der var et halvt hundrede meter under udsigtsplatformen.

Det gik så – næsten i samlet flok gennem the contryside. I det dejlige solskin ser tingene altid bedre ud, og alle er ude selv denne lille fyr (vist nok en hun)

Efter et besøg i Igrexa da Nosa do Camiño

gik det så videre mod vore overnatningssted i betanzos. Thomaas viste igen sin evne til at få ting til at ske, han fik lavet en aftale med hotellet om at lave et to sengs stue til en tresengs så var der også plads til mig.

Vi skulle finde et sted at spise; men jeg skulle lige have kontanter i en Santander-bank, og der blev jeg væk fra de andre. Jeg gik lidt rundt og tænkte WTF?? men blev prikket på skulderen , og aftenen gik med spisning på et sted, der ikke lige var til den store middag; men vi fik da fundet sammen, og om ikke de to mor og datter fra Ferrol dukkede op. Så det blev en hyggelig aften hvor vi måtte finde et sted for night-cap. vi fandt et lille sted op i byen og fandt efterfølgende hjem til hotellet.

I morgen bliver det den længste distance.

Go nat