26. sep.

Betanzos – Mesón de Vento  ca 28 km

Det var en lidt underlig morgen, for Thomaas havde i går talt om, at han ikke ville over bjerget; men ville gå de ca 15km på de flade stykke og derefter tage en taxi. Desværre havde han lavet det om så han ville gå over bjerget og tage en taxi derhen. Det var ikke hvad Gerry og jeg mente der var aftalt. Nåh han bliver nok god igen.

Sådan er det når der er en masse misforståelse om hvem der gør hvad hvornår.

De andre ville gå til bjerget og der tage en taxi til hotellet. I morgen ville de så tage taxi tilbage og så gå over bjerget.

Undervejs ville Gerry og jeg lige have en kop formiddagskaffe i en lille bar. Også et mødested for pilgrimme, og Gerry fik talt med flere. han taler jo engelsk, spansk og fransk. Da vi sad der kom skotterne og så gik snakken. Vi nød alle denne lille fyr der havde sat jeg på kølerhjelmen af en bil.

Nå Gerry og jeg tog dog afsted på denne smukke soldag og ca 18-20 gr. Gennem det smukke landskab hvor vi bla andet besøgte et lille bitte sted hvor vi blev advaret om at der var 14km til næste stop

Frem til bjerget hvor det for alvor gik op i flere timer. Dog var det en stabil stigning så vi fandt et tempo og kom helskindet op. Vi – eller jeg  – troede at det var overstået; men nææh efter et par småbyer – eller spredte huse – var vi lige ved at gå forkert. En fyr stoppede os og pegede – OP. OH MY GOSH.

Vi blev dog enige om at vi sagtens kunne klare denne også. Og på toppen mødte vi et par prustende italienere. Så jeg var ikke den eneste der prustede. Det var et usandsynlig smuk tur trods alt, så jeg blev enig med mig selv, at det havde være besværet værd.

Forbi en minkfarm puh-ha, og ud på landevejen hvor vi fandt et lille seriøst vandhul hvor vi fik nydt dejlig koldt og fortjent øl. Der var fyldt op med spanske kvinder og selvfølgelig de tre italienere.

Resten af turen var ‘piece og cake’. Sporet førte os mod Hospital de Bruma; emn vi skulle til hotellet, så frem med kortet; men Gerry var lidt usikker på om vi kunne finde det: Jeg forsikrede ham om at vi ville komme der i god ro og orden. Gerry var også lidt urolig om vi kunne finde sporet igen i morgen.

Vi var spændte på om Thomaas  var nået frem. Det var han – stadig lidt fornærmet – og han havde også i dag arrangeret et tre sengs værelse – tak for det.

Aftenen gik med, at Thomaas havde fundet et par pilgrimme – inkl. den unge skinny italienere med falske øjenvipper. Så vi var ca 15 pilgrimme der spiste sammen. Vi fik Menu del dia – Men vinen smagte ikke særlig godt, så jeg købte en anden efter mit eget valg. Min menu bestod af en dejlig Galicisk suppe og en kalvesteak der i den grad var voldstegt tykkelse under 5mm og tør som sålelæder.

Der blev sunget sange af ‘grundholdet’ jeg sang to; men det var nu ikke særlig hyggeligt. Men sluttede med en hyggelig nightcap og så i køjen.

Det skal lige nævnes at mit sengetøj var klamt – ØV. Nå jeg var jo træt.

PR Ó Mesón Novo er ikke noget godt sted, og jeg har lidt medlidenhed med skotterne der skal bo her en nat mere.