27. sep.

Mesón de Vento – Sigüero ca. 25km

 

Klokken ringede ved 7-tiden og vi ville gerne afsted fra dette sted. Så det var på med tøj pakke rygsæk og ned til morgenkaffen (der ikke var noget at skrive hjem om), og så på landevejen.

Thomaas og Gerry var noget usikre om vi ville finde sporet. Thomaas ville gerne tilbage til Hospital de Bruma for at starte der. Jeg understrege at jeg ikke ville gå tre-fire km for at starte der; men jeg forsikrede at vi ville finde sporet.  Vi fandt selvfølgelig sporet og alle var glade igen, og så var det blot derud af.

Vi fandt en lille peregrinobar i Rua Nova hvor vi fik en god bid mad for det var sidste stop før Sigüeiro. Ud på sporet igen og frem i det bakkede landskab. Desværre var det overskyet; men 18-20gr og dejligt vandrevejr. Her fik jeg taget turens eneste selfie

I det dejlige bløde landskab gik det bare op og ned. Specielt var der en strækning på ca. 4 km hvor det bare gik lige ud ikke så meget som et lille sving. Lidt trist vandring, hvor vi savnede en bænk hist og her til pause.

Undervejs et sted så vi også disse kunst-ting ude på landet langt fra alt

Endelig inde i byen, og det var som Thomaas fik et nyt liv, han var ellers faldet tilbage undervejs; men nu galoperede hanf frem så vi andre nøsten ikke kunne følge med.

Vi fandt vort albergue der er helt nyt, og der var kun os tre. jeg fik lov til af få mit eget værelse med fire senge og ejeren lovede mig at der ikke ville komme andre i værelset.

Thomaas og Gerry havde deres eget værelse og der kom to andre pilgrimme, de sov på det tredje værelse.

Efter en god tapas middag hvor jeg blev lokket til at spise blæksprutte og et par night-caps gik vi i køjen.

Thomaas har spurgt om vi ville tage bussen sammen med ham til Santiago. Gerry og jeg ville hellere gå derind; men vi kom til et kompromis hvor vi tog bussen til rutebilstationen og gik resten ad vejen. Thomaas og Gerry skal nå hver deres fly i morgen eftermiddag.

En god aften med god tappa, fodbold i TV og en night-cap

go nat