Har sovet som en sten. Selvom det var brudesuiten jeg fik, knirkede sengen slet ikke, hvilket jeg påtalte til værten.

Nå men blev egentlig vækket af støj fra køkkenet hvor der blev arrangeret morgenmad til 0700. Jeg fik lige lidt af den og så var det ud til en dejlig kølig morgen hvor solen kom frem over bjergene. Kunne høre trommestøj og gættede på, at det var fra festen i Ponte de Lima.

Ganske rigtig var der marked i en stil som de danske markeder ville blive misundelige på. Massevis af biler, telte, campingvogne og autocampere så det var lidt svært, at komme igennem; men jeg kom da frem til broen Ponte Medieval som jeg skulle over.

 

Jeg rendte ind i de tre russere der boede på Quinta da Portela hvor jeg også var. Jeg tænkte, at de var godt nok hurtige; men det viste sig dog, at værten havde kørt dem derind. På vej over broen mødte jeg et par andre pilgrimme, som jeg var rendt ind i i går. Ganske rigtigt der var stuvende fyldt hvor de overnattede, så folk måtte sove  på gulvet.

Var inde for at få stempel i Sao Migiuel kirken; men no no. Kirken i Arcozelo var ligeledes negativ – meget, jeg blev faktisk varpet ud.

Min formiddagskaffe skulle jeg jo have, og regnede med, at få den i Casa de Sabadão; men der var lukket – shit så jeg måtte helt op til cafe Cunha Nunes der blev drevet af Marcia og Manuel – meget søde mennesker der spurgte til vores helbred, nok fordi de vidste hvad der skulle ske. Det var også sidste optankningssted inden det gik opad mod Alto da Portela Grande. Mødte igen kendte pilgrimme der gjorde sig klar til opstigningen.

Tæt op ad cafeen lå et lille kapel til lre for “Our lady of the Snows”

Og det skulle så vise sig at være en opstigning der ville noget. Op ad ‘stier’ med kæmpesten der gjorde turen meget vanskelig. Med ‘as og mas’ kravlede jeg langsomt opad med en masse hvil. Jeg tabte tit pusten – den kunne ikke følge med, så jeg måtte vente på den hele tiden. Det gjorde det jo ikke bedre, at jeg mødte et norsk par der gik som en tur i parken. Han gik med hænderne på ryggen og hun talte hele tiden.

Jeg var nok ikke særlig positiv over stigningen; men det kunne der jo ikke gøres noget ved. “Pain is temporary” som vi ved.

Næsten oppe så vi så korset “Cruz dos Francesses” der var rejst til minde for det baghold på Napoleons hær i 1808 – 1814, derfor bliver det også kaldt “Cruz dos Mortos”.

Det sidste stykke var stygt – meget stygt; men jeg nåede da summit. Guiden sagde noget om et fantastisk vue; det synes jeg nu ikke det var noget at komme på udflugt der for. Høje træer skyggede for udsigten; men der var nu smil og glæde over at have klaret turen op – jo da også hos mig.

Dagens vandring bar præg af, at være lagt på gamle romerske veje med det historiske islet det nu har. Fantastisk at gå et sted som har været anlagt for mange hundrede år siden.

På vej ned stødte jeg på en af områdets gammel vandmøller. Disse er anlagt af bønder og folk der levede i og omkring skovene til at male majs og korn med. Meget primitive og ikke mindst små.

Når det går op går det heldigvis også ned igen, og det gik hurtigt og jeg nåede et sted Repouso do Peregrino og fik eget værelse til 15€ inkl morgenmad og transport til aftensmad – Peregrino dinner.

Transporten bestod af restaurentens ejer hentede og bragtede os i bil. Fandt sammen med 4 danskere fra Hellerup og Seattle, ligefør vi kørte kom en fyr fra Roskilde, han havde gået 55 km, fordi han ikke kunne finde et sted at sove. Respekt.

Der er morgenmad kl 0700, så jeg er på ruten senest 0730 og der er kun ca. 20km i morgen og jeg skal finde penge.

Dagens trip ca. 28km 8 timer.