Det har været en nat med meget uro på sovesalen. Det var som om nogen ikke kunne finde ro; men skulle snakke. Og for det ikke skulle være løgn, begyndte plastikposepilgrimmene at rasle allerede kl 0430.

Jeg holdt den til lidt over 0515 og så måtte jeg op. Desværre var det en der absolut skulle vaske og klæde sig på på toilettet, så vi var 3-4 der måtte vente op til 1/2 time ( der var to toiletter til 30 mænd).

Ud i mørket gik det så, heldigvis havde jeg en lygte der hjalp. Ca 100 m fra alberguet gik jeg i panik. Mit kamera var væk – shit!!! I mørket måtte jeg tømme rygsækken (jeg kunne ikke gå tilbage der var jo låst). Al indholdet af rygsækken var ude. Heldigvis var det faldet ned i bunden. Nå men jeg fik da varmen.

 

Gennem skove og landsbyer uden lys navigerede jeg med min håndlygte. Og selvfølgelig gik det galt. Jeg vidste det; men der skulle gå et par km før jeg fik det opklaret. En ung pige der leverede morgenbrød (en morgenbolledame??), prøvede at forklare, at jeg var på gal vej. Jeg forstod jo ikke en disse, så hun blev vist lidt irriteret og forbarmende så hun kørte mig tilbage og viste mig den gule pil som det var til en skoledreng.

Jeg takkede og afsted gik det så, blot ikke ret længe så var den gal igen – og nej der var blot blevet længere mellem pilene og guiden viste at jeg var på rette spor. Jeg så også andre pilgrimme med lygterne tændte flakkende rundt, de tænkte nok det samme som mig.

I mørket kom vi forbi Cruceiro San Telmo hvor broen over en lille bæk hedder Ponte das Febres fordi en hr. San Telmo blev febersyg og døde på broen. Desværre blev billederne ikke til noget; på den anden side hvem er SanTelmo???

 

På et tidspunkt var der flere pile på vejen end der havde været indtil nu. Nogle var malet over med sort andre med en ubestemmelig gulhvid maling. Guiden fortæller, at ruten er ændret til at gå fra vejen ind i skoven. Den var lidt trickey så jeg satsede på de sten der er sat op på caminoen. Det viste sig, at det var en god beslutning, for denne rute førte frem til en lille cafe (onde tunger vil vide, at det var ham der havde overmalet de ‘nye’ pil).

Pit pyt med det, jeg fik min morgenkaffe efter ca. 10 km. så det var godt. Det negative var så, at den ‘gamle’ rute førte os ind gennem et industrikvarter i Porriño som tog mig ca 1 time at komme ud af.

Jeg nåede også stenen, der viste 99,408 km til Santiago de Compostela

Desværre havde man fjernet 100,000 km stenen. Men det var også ok. I teorien kunne jeg være i Santiago allerede torsdag – men Flemming kun i teorien (den kører dog stadig rundt. I dag gjorde jeg 33 på ca 8 timer. Kan jeg det i tre dage??).

Opad gik det – langsomt – mod Monte Cornedo (235m). Der på summit var et par statuer der sagde lat. 42° 12′ lon. 8° 36″ 10′. Der må kunne plottes ind et sted. Men vi skulle jo også ned igen og det gik skarpt ned guiden advarede mod glatte veje, og heldigvis regnede det ikke.

Jeg mødte også en del pilgrimme på vejen. Hver gang nogen holdt pause blev vi overhalet af hinanden. Endelig nåede vi byen; men der var så ca 5km fra skiltet til et sted at sove. Jeg indrømmer jeg var lidt træt og da jeg så et albergue gik jeg derind. Ca en times tid efter var der fyldt op i de 44 køjer.

Her efter et bad skal jeg finde noget at spise og då i køjen – bliver nok vækket før ‘sun-up’.

Har lige været ud og indspicere lidt, så jeg ikke går galt i byen – så at sige. Sidder her ved 2045-tiden ved “78 Gastrobar” med et glas rødvin og venter på min burger.