Dagen i dag, som er den sidste på dette pilgrimage skulle vise dig at være noget speciel.

På kortet er der tale om et trip op ad bakke – bogstaveligt; men tingene har det med at se lidt anderledes ud..

Hotellet havde annonceret med breakfest kl 0700 og da jeg mødte op lidt over var der – ingen ting. Jo der var en mand der spurgte hvad jeg ville.

Og da jeg sagde breakfest og ??? Kiggede han bare tomt på mig. Okay bare Cafe Americano – blank – han reagerede så på “svarte kaffe mand” (med udenlandsk accent forstås). Jeg fik min kaffe.Det rigtig sjove var imidlertid, at ind kom en anden gæst og nøjagtig det samme skete igen – det var for vildt.

Nå heldigvis gik jeg på gaden og selvom det var mørkt havde jeg jo min lygte som med mig kunne finde vejen – og næh lygten virkede bare ikke og strømmen på mobilen var nede (havde lige glemt at prioritere).

Nå men derud af kom jeg. Jeg vidste, at alle køjer var optaget i nat; men jeg blev en anelse overrasket over et par piger der havde slået ‘lejr’ under et halvtag og sad i soveposerne og røg en morgensmøg.

Vejret var dejlig skandinavisk, sådan omkring 8-9° så det var godt gåvejr. Jeg mærkede, at pusselanker og fusser var i vandremode så det havde jeg tænkt mig at udnytte, så det gik som lyn og torden.

Umiddelbart uden for byen kom jeg forbi kirken Santa Maria de Adina ved Iria, hvor det siges, at Rosalia de Castro (????) var begravet; men hendes lig af årsager blev flyttet til Santo Domingo de Boneval i Santiago.

Kaffehungeren var der jo så jeg faldt ind på et sted hvor der sad nogle peregrinos. De gloede noget da jeg frisk kom ind med et “Hola”. Alle var opmærksom på deres plads i køen og da jeg ikke lige så den var der albuer. Et par (gamle) noget foran mig kunne ikke finde ud af om croissant’en skulle være stor eller lille, om den skulle være med eller uden chokolade om den skulle varmes eller ej. Jo jeg vil gerne have en stor – næh nok en lille, jo tak varm – næh bedre kold – nåh nej hellere varm. Ja orangejuice – alligevel nej hellere agua – stor – nåh nej lille ikke kold – åh jo alligevel.  (der er ikke noget at sige til nogen stykker ned knive) Vi gamle kan huske dette fra slikmutter, med lørdagssnold.

Dette skulle ikke påvirke min dag, så jeg kom til at sige “What the fuck er dette for et cirkus”, og da der var jo kun 4km til næste kaffested, så på med rygsækken og mærkelige blikke i nakken.

 

Efter en del km på dejlige små vej gennem småbyer (med deres satans køtere) kom jeg tilbage til hovedvejen med kirken i Escravitude der i det tidlige 1800-tal var bygget over en kilde. En stor kirke hvor degnen bød pilgrimmene om bag alteret så vi kunne få vores stempel.

Det begyndte så at gå opad – så småt; men det advarede dog om hvad der skulle ske. Jeg var bare ligeglad mine ben ville derudaf så jeg havde bare at følge med. Langsomt gik det opad mod toppen Agro dos Monterios 260m uden de store sager. Det var også ligesom, at det indre pilgrimage tog over, og tankerne – flest positive kom op til diskussion. Vi var ikke helt enige Flemming og jeg; men kompromier er også en god ting.

Pludselig stod jeg ved Monte Argo hvor jeg så katedralen for første gang på dette pilgrimage. Der sker altså et eller andet nå jeg ser denne bygning. Ved ikke hvad det er; men….

Og så var det her jeg skulle beslutte om det var den nye eller gamle pilgrimsrute jeg skulle følge. Den gamle førte hurtigere ind til stenbroen end den nye. Så det blev den gamle – surt for den gamle var kun godt afmærket de første 500m. Resten var ikke vedligeholdt, hvilket jeg måtte sande. Heldigvis er der en respekt for pilgrimskorsene, og sådan et fandt jeg, og vidste nu var jeg på rette vej igen. Og så var dog blot at følge ‘næsen’.

Selvom jeg var en dag forud troede jeg jo, at jeg bare kunne få et rum for en dag ekstra; men der blev givet to ord “Full” og “See you tomorrow”.

Nå tænkte jeg nu går jeg ned på pladsen foran katedralen så må Jesus hjælpe. Og pludselig stod jeg der; men følelsen var ikke som den var første gang. Der var heller ingen jeg kunne hilse på – jeg havde jo indhentet en dag, så dem jeg kender havde stadig en dag tilbage.

Desværre var den hellige dør alligevel ikke åben, og nu er det tredje gang jeg er her og det var så som så med glæden.

En kvinde kom og spurgte om jeg var interesseret i et rum, det lå et stykke væk. Jeg var en anelse urolig; men hun viste på et kort hvor det var, og ville følge mig derhen. Det viste sig, at det var et P* og værelset var pænt, to toiletter på gangen; men hvad var alternativet. I løbet af aftenen har jeg set flere, specielt unge, der ser fustrerede ud, og ligner nogen der ikke ved hvor de skal sove.

Har gået rundt i og omkring katedralen. Jeg synes det er ved at blive for poppet og dermed lidt ødelagt. Jeg så endda et par som jeg fulgtes med i løbet af idag. De fortalte, at de var startet i Pedron og dermed har gået de ca 22km. Det ønskede hinanden tillykke med hurra og falden om halsen. Altså – uden at lyde negativ – helt ærligt hvor er vi henne?

Nå i morgen skal jeg afklare et par ting. Jeg skal til pilgrimskontoret og have mit stempel, ikke noget compostela denne gang. Og så til Iberia og finde shuttlebussens holdeplads. Og selvfølgelig til Pilgrimsmass kl 1200.

Dagens trip ca 23km tiden ca 6,5 timer