Så er det turistdag i dag. Vi skal rundt og se byen; men samtidig skal vi se og beslutte hvor vi genoptager vores Camino.

Porto har flere turistruter “Hop on – hop off”, så vi havde købt billetter til to ruter, en sejltur og et besøg på portvinsfabrik.

Alledere kl 0900 var vi ude og med bussen – gul rute. Rundt i Portos cityområde og se den meget trafik; men også kirker, parker, statuer osv. Vi blev sat af ved bådene, der tog os under de 5 broer. Dejligt køligt hernede. Jeg nød min nye hat, der var dejlig kølig i forhold til min sorte cap – skønt.

Og så over på Calem Port Wine Cellars hvor vi så egefade med over 21000 liter portvin. Selvfølgelig fik vi smagsprøver på rød og hvid portvin.

Efter lunch fandt vi den anden rute der bestod af en 2 timers tur rundt i ‘surburben’. Der blev nu tid til at smage på Sangriaen.

Tidlig dinner på en lille cafe, og købe vand og hjem og pakke. Vi skal være ude af hotellet senest kl 0700. Det bliver godt at komme på ruten igen.

En god dag selvom den sidste bustur var lidt for lang. God turistdag i Porto