Dagen i dag var ‘dagen i dag’. Enighed om tidligt op (0600) ned til morgenmad 0630 og ud af røret i en taxi – hurtigt.

Heldigvis kendte receptionisten en taxi (sådan er det jo altid). Nå han ville køre os til ‘startstedet’ for pilgrimmen – ude ved værftet i Matosinhos. Og da ‘the must faling like rain’ denne morgen var det scandinavish weather, og dejligt for en god march.

Op ad waterfronten gik det med brusen fra havet på venstre hånd. Olivia og Bob kendte ikke dette så der skulle jo tages billeder. Vi nåede lige, at se de sudste glimt fra fyrtårnet ved Farol, også bare nordover. Da vi nåede elværket startede vi på boradwalket der bragte os op til første pause ved Obelisco.

Vi mødte en fransk fyr der også var på vej. Han var komnet lidt sent ud af Porto, og havde sovet ved siden af en bygning som han sagde. Jeg fik mulighed for at gå i forvejen, og det var godt at være  ‘alene’ på ruten.

Området har en del historik efter romerne. Således fandt vi nogle saltkar som romerne havde hugget ud, og som de brugte til at skaffe salt fra tørret havvand.

Vi skulle jo også tænke på lunch, og målet var en lille cafe ved udsigtspunktet Castro S. Paio. Åh det var godt at få checket støvler og fødder. Fødderne var bedre, venstre fods blist var stort set væk; mens der er sårskorpe på den højre. Den blev så smurt med eight hour creme – skønt.

Vi havde valgt at spise lunch ved havnen i Mindelo; men pilene viste os væk fra stranden. Og inden vi så os om var vi længere fremme og længere væk fra stranden end aftalt.

Bob som havde ondt brokkede sig lidt og Olivia støndede og Flemming blev irriteret. Jo længere vi kom fra stranden des mere tiltog de lidt negative ‘vibrationer’. Jeg fik en eller anden dårlig samvittighed over et eller andet som jeg ikke lige ved hvad var. Men jeg fik leget med tanken om det ville være godt at være alene på ruten.

Mit pilgrimage handler ikke om, at få det dårligt; men derimod at gøre noget godt for mig. Jeg overvejer derfor, at forlade Bob og Olivia i morgen. De har planlagt at vandre ca 17 km til Pedra Furada, hvor jeg – hvis mine ben vil – ønsker at nå Barcelos en halv snes km længere fremme.

Men der er langt til i morgen. I aften har vi være ude at spise. Vi fik to forskellige retter; de to fik en portugisisk ret og jeg fik “Caserole-something”. Eneste forskel var, at de to andre fik en skive ham underst på talerkenen. Jeg fik ost, svinekød, ost, svinekød og et spejlæg on top dertil var der frensh fries rundt om. Jeg spurgte to gange om det var den rigtige ret og begge gange sagde de JA. Hvad tror du jeg følte????
Ja nemlig.