Vi var ude lige før lyset kom. En dejlig kølig morgen med en kølig vind.

Ned (eller rettere op) gik det langs floden mod morgenkaffen. Hostellet havde dog morgenmad i prisen; men først serveret kl 800, og der var vi ‘over alle bjerge’.

Videre op gik det – hold så lige op hvor de kører ‘som konfirmander uden arme’. Bare stærkt og ingen respekt for fodgængere. Jeg fandt dog en måde, jeg rakte hånden ud mod bilerne – så kunne de holde afstand. Ja med undtagelse af lastbilerne, hvor de fleste reagerede på, at jeg gav signal om, at de skulle sænke farten. Nogen gjorde det ikke, og så var det væk.

Nå mens vi gik fik jeg en mms fra Mette med billede af det sted vi fik morgenkaffe. Dèt var simpelthen for meget for Olivia og Bob “She wasn’t there for crying out loud, how can she have taken that picture???” Ak ja det tog mig så flere km, at forklare den.

Og vi var lige ved at gå forkert.

Det så ud som om Olivia var ved at kør træt. Bob havde planlagt et stop ved stort set alle cafeer, hvilkeg ville sige, at den stod på pause for hver 4-5 km. Uholdbart; men omvendt viste det, at min beslutning om, at være alene var god.

Undervejs op mod Arcos var der meget flot natur, sikke udsigter med landskaber i forskellige grønne farver – fantastisk er ordet jeg kan finde.

Vi forsøgte at få stempler i vores Credentials ved de kirker vi mødte; men mange var lukket så vi måtte nøjes med cafeerne vi besøgte. Ved São Pedro de Rates viste kortet flere steder hvor vi kunne få lunch; men alle var lukket så vi måtte nøjes med at finde et skyggefuldt sted ved siden af en lille købmand.

Så begyndte bakkerne at blive større og Olivia sakkede hele tiden mens hun talte om pause – snart. Oppe ved Courel gik det helt galt, og jeg måtte tage mig af mig selv, og gik min egen pace. Jeg kom en del foran og fik derved pauser i skyggen.

Endelig nåede vi Antonios cafe ved Pedra Furada. Bob fik fat i et rum til fire, men jeg meldte fra, i orden var det. Jeg tror, at Bob ligesom havde forstået, at jeg var på vej væk. Jeg gav en omgang og sagde Bom Caminho og Buen Camino. Vi var ‘enige’ om, at vi ville mødes længere nordpå. Jeg håber det; men tror at de nok tager bussen noget af vejen.

Nå – men de næste 10 km ind til Barcelos gik bare kanon. Jeg var så glad for at være alene på ruten, at jeg kom til at gå al for stærkt – ikke særlig godt, for det betaler jeg for nu. Men så kan jeg lære det.

Morgendagens trip står til 33,6km så jeg hugger den nok over for næste dag er kun på under 19km. Mem lad os nu se.

Sidder her med øl i krus ligesom til ølfest; men skal finde et sted at spise. Fandt et lille sted hvor jeg kunne nyde en dejlig Staut. Bestilte en burger, den kom med en to skiver toast, en skive ham, en del ketjup ovenpå det en bøf som vi kender det hjemmefra og et spejlæg. WTF tænker de på????

På vej hjem så jeg lige den dramatiske solnedgang og det så ud som den brand der er herned for øjeblikket.

Dagens trip 27,3 tid godt og vel 9,5 timer inkl pauser.
Nu ligger j