Camino Portugués - Dag 2

31. august 2016
Alverca do Ribatejo – Azambuja

Dagen i dag kan siges med få ord: a day in hell. Med omkring 2/3 af ruten på asfalt og 1/2 på hovedlandevejen med store lastbiler der lyder mere som brunstige hjorte i Dyrehaven og lige så aggressive, var det en dag hvor opmærksomheden hele tiden skulle være på trafikken. De værste trafikkanter er yngre kvinder, mange af dem sigter på en og lige gør jeg springer drejer de fra.

Nå det startede faktisk udmærket med morgenmad det sted vi spiste dinner i går. Jeg valgte detouren fra – havde været der, så jeg valgte at gå på N-10 direkte, de andre kunne så falde til.

Finnen ville med mig, og desværre gik vi galt og endte på motorvejen A-1. Det gik jo ikke så vi var lidt på skovtur inden vi fandt den rigtige vej.

Og så var det i trafikken hvilket ikke var særlig rart. Vi nåede dog Alhandra hvor vi havde aftalt formiddagskaffen. Der var ikke åbent før 09 (om 10 min), så jeg fik tid til at rette mit vabelplaster – nej ikke compeed!!!

Og hvem dukkede op?? Bob og Olivira hyggelig stund; men vi måtte jo videre og hen ad waterfronten gik det helt op til Vilafranca de Xira, hvor ruten gik ind i landet med grusstier og ca 32gr høj sol. Havde vi haft thebreve kunne vi lave the på mit reservevand.

Det var faktisk en beundringsværdig waterfront, og det siges, at de engelske riddere kom denne vej på vej til det hellige land. I dag er området mest kendt for de ‘fighting bulls’ hvor yngre mænd skal vise deres ‘manhood’ og ‘run with the bulls’ i stil med Pamplona.

Og så ud på asfaltvej igen indtil vi igen kom ud på N-10. Shit

Nå men min vabel på højre havde fået en kammerat på venstre og musklerne i benene var solidariske, så pointen er, at det var hjernen der bestemte, at vi går videre. Finnen gik (heldigvis) videre da vi sad ved en cafe ved Vila Nova da Rainha, så vejen var så for mig selv.