29. august 2015
Pounte la Regina – Lizarra/Estella

I nat havde stuen med 16 senge en snorker, og ja han lå selvfølgelig i overkøjen over mig. Så det var i med earplugs. Men det var nu ikke det hele, for døren til salen bandt så alle ‘hamrede’ den i.

Der er vel ikke noget at sige til, at jeg var morgenstille, samtidig kunne jeg mærke at dagen ikke blev særlig god. Kaffen smagte ikke, juicen var varm og crosanten var meget sukret.

Ud af røret og over broen over floden Arca. Broen blev i sin tid bygget af kong Sancho’s hustru Dona Major tilbage i det 11. Århundrede. Vingesus mine damer og herrer.

Mine ben (ikke fødder) taget i betragtning var dagens tur vel ok; stigningen ca 1km uden for byen trak lidt tænder ud på mine ømme ben. Og jeg var heldigvis ikke den eneste.

På et tidspunkt måtte jeg – da jeg havde mistet pusten for 8. gang spørge ind til et af de ord jeg skal forholde mig til på denne tur: hvorfor. Ja Flemming hvorfor er du her??? Hvad er det lige du vil bevise og ikke mindst over for hvem? Er det ikke bare lettere at tage hjem og erkende, at dette blandt meget kan du heller ikke? Er det turen værd, at vandre her i 30+ grader og fuld sol, og have det ad h… til? Og hvorfor går det op ad bakke hele tiden? Og hvorfor smager deres tapwater så meget af klor?

Nå men det var så meget af det dagens tur gik med at diskutere med mig selv om – på trods af, at det lige nu er der hvor vinmarkerne begynder, jeg modstod fristelsen for at gå på druerov (hedder det det)? Skulle alle pilgrimme gå på rov ville der nok ikke være flere druer til vinsmagningerne. I stedet var vi flere der plukkede vilde brombær. De er noget mere bitre end dem derhjemme; men dejligt forfriskende.

 

I Cihauqui – der betyder ‘slangernes rede’ fik vi så det første faste føde. Det var godt med flutes med rigtig stærk sennep. Ud af byen gik det også opad – vildt opad. Og så ud på den vej der i sin tid blev bygget af romerne. Efter floden Salado var jeg så optaget af, at tænke på, at navnet betyder salt, og Codex Calixtinus advarer at mand og hest ikke på drikke af den giftige flod.

Måske gik jeg også galt fordi jeg tænkte på, at over denne bro er der gået pilgrimme i ca 800 år. Jeg overså en pil, og måtte ud på landevejen der var lidt stejlere end caminoen.

I Lorca mødte jeg to af mine pilgrimsvenner som jeg støder ind i fra tid til anden, den svenske dame og den svejsiske mand. Vi sad på samme bænk og spiste frokost. Hendes fødder havde besluttet, at hun skulle stoppe i Villatuerta, og så ville hun gå til Estella i morgen. Den svejsiske mand mente det samme; men dukkede op i Estella da jeg stod og skulle finde et hostel/hotel. Så vi fandt et par værelser i byen. Pænt og rent men lidt primitivt – 20 dask.

Alligevel nåede jeg da at afsætte et halvt hundrede tags til den kvinde jeg elsker.

Nu skal jeg så ud i aften og spise sammen med et par andre pilgrimme, og så vil jeg i køjen. Havde tænkt at blive her i morgen; men det er søndag og alt er øde.

Så selv om det er op ad bakke ( bogstaveligt ment) overvejer jeg at gå til Villamsyor de Monjardin. En stigning på ca 250 m over ca 10km. Men så kan jeg jo nyde den gratis vin fra fontanen ved Monasterio de Irache.

Nu må jeg se hvordan humøret og bemserne har det, humøret i dag har nok været påvirket af den uvante situation omkring at sove på sovesal. Her til aften ser tingene noget lysere ud, og jeg ser frem til en god dag i morgen.