28. juni 2015
Vejen – Ølgård pilgrimsherberg ca. 31 km (inkl omvej)
Dagen i dag var så dagen, hvor jeg mødte ‘Muren’. Det var umiddelbart efter min morgenmad i Sportshotellet i Vejen.
På vej ud af byen stod den der. Jeg tror at den havde valgt bakken til at stille sig på lur. Jeg prøvede at komme udenom; men nej jeg måtte skubbe den hele dagen.
Dagen bød faktisk også på dejlig varme og sol, så det var ok med den mur på slæb. Rigtige Simpsons skyer
Jeg overvejede at købe denne lille sag, der tog mig ‘way back then’
Oppe ved Læborg blev jeg kommenteret af et par gamle drenge, der var ved at renovere forsamlingshuset, så jeg fik en af deres øller mod at køre 5 trillebørlæs mursten op på et lad. Da jeg havde drukket den måtte jeg alligevel afstå fra opgaven, men vi fik da en griner over det. De kunne jo også se ‘Muren’ som jeg slæbte på.
Videre nordpå gik det, hvor jeg på Læborg kro, kom i snak ned en hollænder, der var på vej sydpå på cykel. Han havde taget turen fra Holland op til Sverige, hvor han så tog via Frederikshavn og fulgte den jyske højderyg.
Han var på vej hjem over Belgien. Meget spændende fyr.
På vejen mødte jeg et par gange et ungt tysk par på cykler. De kørte forkert et par gange; men han ville ikke snakke om det.
Nå jeg nåede da til Hamborg (nej ikke den Hamborg), hvor jeg fik støvler og sokker af i skyggen. Det var en skøn halv time med tærene ude i luften.
Jeg sneg mig væk fra ‘Muren’; men gik desværre den forkerte vej. Op forbi Fitting mod Frederikshåb før jeg fandt ud af, at jeg var på vildspor.
Jeg faldt dog lige over dette håndværkertilbud, som jeg tror man kunne erhverve til en billig penge. Mon det er Grethes Gyllegården?
Faktisk var jeg på vej til Randbøl hede, så jeg måtte ind gennem bondegården og ud over marken for at komme på rette spor. Og så to km sydpå.
Endelig fremme og jeg har valgt en køje – jeg er lige nu den eneste her. Det er en anelse kedeligt må jeg sige; men i løbet af aftenen kom der dog et par gamle fyre der var på cykeltur.
Igen til aften ser det ud til regnvejr, blot der ikke bliver smattet i morgen.