10. juni 2016
Hirtshals – Lønstrup ca. 30,50K – Henriks guide siger 22,3K – surt show.

Efter fly – bus og tog var jeg endelig ved starten af mit nordlige pilgrimage.
Ind til turisinfo og få fat i kortet over ruten – jeg havde indkøbt Henrik Tarps “Hærvejen” – også afsted.

Ud mod vandet gik gennem sommerhusbebyggelser. Da jeg ikke startede i Hirthals centrum, nåede jeg ikke at gå på stranden dér; men nåede vandet ved Munchs restaurant ved Tornby Strand hvor frokosten blev indtaget.

Så skulle jeg jo bare finde ruten, hvilket ikke er så nemt som jeg troede. Nå jeg måtte jo så på stranden og tilbage så jeg kunne finde skiltet; men det tog lidt til og jeg fandt det da på et busskilt, det sad så man ikke kunne se de tog uden indikering af hvilken vej.

Købmanden måtte pege på vejen: der står skiltet; men du skal vide det er der for det er godt gemt.

Og det var faktisk fine ord han sagde, for dagen igennem havde jeg problemer med at finde mærkerne. Nogle stod gemt bag planter og småbakker, nogle igen stod ved skilleveje; men efter ruten var skilt. Så der måtte jeg tilbage igen.

Lige før Liver å missede jeg øjensynligt et mærke, hvilket betød en omvej på godt og vel 8K. Oh jeg var tosset!!!

Jeg fandt endelig tilbage til ruten ved en ren tilfældighed under en pause. Og så gik det op mod Lønstrup hvor jeg fandt et lille sted der vill leje en køje til mig.

Cafeen havde stegt flæsk på dagens og jeg var sulten. Men det var ikke flæsk det var sålelæder af en slags – der så ud som de havde været inde flere gange med halvkølige kartofler og sovs der skulle tages ud med ske.

Nå pyt pyt jeg fik et bad – behøver jeg at sige at der ikkevar varmt vand – og en slentretur ned til købmanden hvor jeg fik købt lidt ind til morgenmad.

Og så i køjen i et værelse der bar præg af solens varme.