Via de la Plata – eller som den også kaldes ‘Sølvruten’ har en længde på omkring 740km, altså en af de længere camino’er i Spanien. Pilgrimsvejen fra Sevilla og følger stort set den romerske vej til Astorga, hvor den slutter sig til Camino Frances.
Formodentlig var vejen oprettet af Romerne i 15. tallet hvor romerne benyttede vejen til at transportere sølv fra minerne i nordspanien til udskibning i havnebyen Cadiz. Der er dog flere historier om oprindelsen af vejen. Det siges også, at ordet ‘Sølvruten’ stammer fra, at vejen lyste i solen – som sølv. Andre historier går på, at Plata stammer fra Arabisk der tydes som ‘Vej’.
Ruten har også været anvendt af handelsmænd og bøndere til transport. Kristne pilgrimme fra Norafrika benyttede også vejen frem mod Santiago de Compostela, hvor de ankom med skib til Cadiz, der også har historisk betydning i forhold til andre aktiviterer i området. Camino Via de la Plata starter dog i Sivilla, der i sin tid har været en betydelig havneby hvor sejlende ankom og afgik via elven Guadalquivir. Elven vedblev dog ikke at være sejlbar, hvorfor disse aktiviteter blev flyttet til Cadiz der var opført allerede 1100 år f Kr af fønikerne.
Det skal lige siges, at ruten fra Cadiz blev så etableret af lokal forening og fik navnet Via Augusta. Ad omveje har jeg erfaret, at Via Augusta er ret kedelig og går langs motorvej eller togbane.
Et meget benyttet alternativ er Camino Sanabrés der fra Granja de Moreruela lidt nord for Zamora strækker sig gennem Galiciens smukke landskab op til Santiago de Compostela.
Mit pilgrimage starter netop i Sevilla, hvor katedralen skal være udgangspunktet og så er det bare norover, gennem et spændende landskab.