29. juli 2016
Brunnen – Stants

Ja egentlig skulle mit pilgrimage ad Jakobsweg (eller som det også hedder Via Jacobi) starte i Basel; men Urs havde planlagt ture således vi skulle tage toget fra Basel til Brunnen. Så mit pilgrimage starter altså i Brunnen – eller rettere i Treib, hvor færgen sejlede landede.

Vi kom dertil efter, at vi mødtes uden for Urs’ hus kl 0615 for, at tage bussen til toget. Vi tog så den forkerte bus der var forsinket (hvor har vi hørt dette før??). Nå vi nåede stationen og togtiden var så 2 timer.

Turen var som alle togture: naturen suser forbi; men du ser ikke det hele fordi du falder i søvn. Undevejs så vi en masse ‘backpackere’ så vi troede at vi ikke skulle være alene; men de stod ikke af da vi endelig nåede Brunnen.

Ned til færgen gik det og Urs nåede lige at komme med. Over til Treib hvor en cablecar ventede at tage os op til toppen.

I øvrigt siges det at området var stedet hvor Schweiz blev grundlagt. Det siges, at dette hus har indgået som en meget central brik i denne historie.

 

Fra den gamle cablecar fulgte vi de gule afmærkninger de viser Jacobswegen. Som det ses er pilgrimsskallen der som tegn på, at vejen fører direkte til Santiago de Compostela.

 

Det gik lidt ned af bakke; men kun for en kort bemærkning. Det gik nemlig op igen.

Næste stop var så Emmetten, og vi fik at vide af en lokal, at vi skulle følge en bestemt rute for at undgå den stejle nedtur. For opturen var streng og stejl nok hvor jeg til tider tænkte:”What the hell happened to down??”. Men vi fandt ikke den ‘gode’ nedstigning, i stedet fandt vi en smuk udsigt over området.

Vi fandt den stejle nedstigning. Og jeg siger Den mine damer og herrer, det var den stejle vi fandt. De sidste tre kilom. ned var over 12% og vor ben rystede så vi vidste ikke om vi ville nå ned. Jeg var i dyb krise, og var egentlig lidt glad for at Urs også var det, for han er jo vant til dette, mens jeg kommer fra et sted hvor de eneste bakker der er, er tvebakker. Vi blev enige om, at den bil der holdt deroppe faktisk skjulte for den ‘gode’ nedstigning.

 

Da vi nåede ned var min tee-shirt så våd, at man skulle tro jeg havde været i vandet med den på. Måske var det derfor folk kiggede. Eller var det mon fordi de kunne se, at det var to gamle tosser der havde taget den stejle? – Nok de sidste.

På grund af  ferietiden var det svært – meget svært, at finde et sted hvor vi kunne overnatte måtte vi tage en bus gennem et yderst kedeligt industrikvarter.

Det var godt at vi fandt dette skønne sted sted lidt oppe med udsigt ud over dalen. Det var en anelse vanskeligt at komme derop i den varme eftermiddag (ca. 30); men vi nåede det i god behold. Og heldigvis blev der serveret dejlige kolde øl.

Det var ikke så godt med grillen der løb tør for gas; men værten fik fremskaffet nyt så vi kunne nyde aftensmaden inden solen forsvandt bag bjergene.

Vi har intet hastværk i morgen.