Via Jacobi - Dag 3

Så var det bare tidligt op, og under morgenmaden viste Urs mig en nøgle – til det sted hvor vi var i går. Surt.

Nå ude ved 08-tiden og de første timer gik det nedad mod Sachsein ad  Klausenweg flere gange så stejlt, at vi talte om, at det var godt vi ikke skulle op samme vej.

Urs havde ondt i benene og jeg var/er lidt bekymret for det; men vi holdt da en god pace langs vandet til Zollhause ved Giswal. Der skulle vi så over passet Krauserstuhl. Jeg siger ‘Dem frue’ det gik opad opad og opad i ca 1 1/2 time.

Vi mødte et ungt par der overhalede os op, og hun havde fundet interesse i min tusse på bagbenet. Hun ville vide hvor og hvem der havde konstrueret den så jeg måtte jo prale lidt med, at Asta havde lavet den. Lidt senere mødte vi dem på toppen hvor vi sammen holdt lunch. Desværre er mit tyske ikke eksisterende og deres engelske havde det på samme måde. Så det var Urs der samtalte mens jeg så måtte føle mig lidt udenfor.

Endlig gik det roligt ned igen mod Burgken hvorefter vi gik langs søen til Lungern. Her faldt Urs i snak ned et par kvinder der fortalte, at der skulle være fest i aften 01, aug er nationaldag.

Det ville vi gerne opleve, så vi ændrede planerne og ville overnatte her. Så måtte Brunigpass ned sine 1000 m vente. Og heldigvis for det silede ned umiddelbart efter så vi vile have lignet drunkede mus i fald vi havde fortsat.

Der var dig lagt op til fest, og det så ud som ‘en smule regn’ ikke skulle ødelægge stemningen. Og alle var glade og hende her var rigtig stolt. Desværre fik jeg ikke forældrenes e-mail så jeg kunne sende billedet til dem.

Den byfest der var lagt op til i går aftes druknede i regnen, så det blev med regntøj. Bedste oplevelse var dog, at der var udskænkning af øl og ‘mad’ i en ko/svinestald. Tro mig der var bare fyldt op og desværre fås foto ikke med lugt, det ville understrege tingene.

Nå det blev til kaffe og nightcap på hotellet hvor vi måtte erkende – regnen taget i betragtning – at det kunne være meget glat både op og ned fra Brunigpass så beslutningen er nu, at vi tager toget op og ned til Brienz og går mod Interlaken derfra.

Nu skal vi så se hvordan planen så kan blive i sin udformning. Mere om det i morgen.