1. august 2016
Lungern – Bønigen
Det var tidligt op, vi skulle nå toget op til Brunigpass 0850. Det havde regnet det meste af natten, så vi forestillede os, at der var glat på fjeldet. Urs’ knæ ville nok ikke have kunne klare nedturen heller, så vi ville lige se os om på Brunigpass.
Det var en rigtig smuk tur på med toget, og utroligt at køre oppe over skyerne. Vi stod af på Brunigpass; men viste sig at være et hul i jorden, det eneste gode var kaffen som vi nød i hotellets cafe, og så med toget ned til Brienz hvorfra vi tog færgen til den anden side af søen Brienzersee for at starte turen fra Giessbach
Der lå et smukt romantisk hotel på klippeskrænten ned til søen. Ønskede man et dobbeltværelse med udsigt til søen koster det 517 CHF lidt billigere i fald du vil se ind i fjeldet.
Vi havde valgt at gå på den østlige side af søen. Guiden viste, at der ikke var så meget op-ned; men mere lige ud. Det var faktisk stort set korrekt.
Vi fandt en cafe ved waterfronten i Iseltwald og nød en kølig øl.
Der var en ø med eget slot – vildt romantisk, og servitricen fortalte, at det var til salg 43.000.000 CHF det må være et sted omkring 320.000.000 DK. Så kan man jo drømme.
Skal man nu drømme, må det være dette skib der hører med til huset.
Vi skulle videre frem mod Bønigen, og her gik det bare op og ned, op og ned i en skøn forening i dette dejlige område.
Men vi nåede da frem i god ro og orden. Spiste dinner ved vandet og fandt hotellet.
Det viste sig at være et få stjernet hotel (een eller to – højst) uden internet, og det var chef der kom frem og ordnede vores værelse. Ved synes af ham vidste jeg, at det var ikke her jeg skulle spise puh ha.
I aften skulle vi til Interlaken for at overvære nationaldagens fyrværkeri. Men på grund af landlordfruens firkantethed kom vi for sent til bussen og måtte tage en taxa. Som Urs sagde “she has hair on her teaths” og hun var et godt diskussionsgrundlag for fødevaredirektoratet. Og så ville hun kun have kontanter – hvorfor mon???
Nå vi nåede til Interlaken og fandt et seriøst vandhul hvor vi samtidig kunne høre noget fedt rockmusik. Jeg har aldrig set nogen bevæge fingrene som keyboardmanden – wow.
Og fyrværkeriet – Tivoli go home, det var stort det meste af pladsen lå i røg og mellemgulvet blev bearbejdet af bragene fra bæreraketterne.
Så var det tid at komme hjem sammen med en milliard andre; men vores taxa kom med det samme og hjem kom vi.
Efter et besøg på byens lokale hjørnecafe specielt for de lokale fik vi lige hygget lidt over en nightcap var det god nat.
Vi må så se hvor vi kommer hen i morgen.